Mød en frivillig

Annika har været frivillig i over 20 år indenfor forskellige brancher herunder idrætsforeningen i Aarestrup, Spejderne i Aarestrup og Rideklubben i Aarestrup. Derudover har hun været med til at etablere og fonde utallige projekter herunder Himmerlands Friluftscentrum. Himmerlands friluftscenter er et kæmpe projekt, hvor hun har stået for fundraising til et nyt friluftscentrum i Aarestrup, der skal sikre plads til byens borgere. Friluftscentrum i Aarestrup skal sikre plads til, at borgere kan mødes til forskellige arrangementer og i hverdagen. Friluftcentrummet kommer til at indeholde idrætsfaciliteter, Yogaundervisning, Seniorklubber, lokaler til skoleprojekter, hængekøjer til at hænge ud i, udendørs idrætsfaciliteter til træning, hyggepladser og lignende. Når jeg møder Annika, møder jeg en meget glad og selvsikker kvinde, en travl kvinde med meget livslyst og mange holdninger.

Annika var blot 12 år, da hun startede som frivillig ved Kongerslev rideklub. Hun har altid været glad for ridning, heste og den ro, som de i hendes liv repræsenterer. Hun blev den gang prikket på skulderen angående det frivillige job, da hendes træner så netop dette. Hun er i dag glad for det og føler, at hendes arbejde med heste og træning altid har givet hende ro, glæde og overskud. Derfor var det også naturligt for hende som blot 20årig at købe en firlænget gård i Aarestrup i 1997, så hun netop havde plads til heste. Hurtigt derefter begyndte hun frivilligt at undervise i ridning hos sig selv. Dette gjorde hun, da hun oplevede en livsglæde ved at udvikle børns forståelse for, hvordan man håndterer en hest med kærlighed. Hun er også frivillig underviser på egen gård, da hun hurtigt fik en forståelse for, at her var et område, hvor hun havde mulighed for at gøre en forskel på en måde, der også gjorde hende lykkelig.  Annika er meget glad for de ridelejre, hun årligt afholder sammen med venner og familie. Ridelejerne afholdes på hendes gård for børn og unge. Hun kan mærke, hvordan børnenes motorik udvikler sig under lejrene, men også hvordan børnene udvikler en ro i at være i nuet. Hun mærker, hvordan roen sænker sig i de små og store poder, når de efter en lang dag på hesteryg kun skal fokusere på at lave popcorn over bål, se en hestefilm eller lignende. Annika modtager både positiv feedback fra børnene og de voksne frivillige. Alle har en fælles oplevelse af at blive et med naturen. Annika oplever selv, at hun gavner meget af at blive et med naturen. Hun har følelsen af, at tankerne kommer på plads.

I 2003 begyndte Annika til Volleyball. Det udviklede sig også ret hurtigt til, at hun blev frivillig i idrætsforeningen, og den indmelding har hun ikke fortrudt en eneste dag. Hendes indmelding i idrætsforeningen har medvirket, at hun i flere årtier har følt sig som en del af et større fællesskab - et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, hvor man går op i hinanden, spiller hinanden gode og ser samfundet som et fælles ansvar.

Hun har i løbet af dette år modtaget meget anerkendelse af sin frivilligindsats, herunder har hun vundet årets frivilligpris. Dette er hun meget stolt af. Hun kan mærke, at den anerkendelse hun får af byen og de borgere, hun er frivillig sammen med, giver hende et behov for at fortsætte af den frivillige vej, men også en interesse i at fortælle videre til jer om den gode fællesskabsfølelse, der er i frivillige fællesskaber såsom Idrætsforeningen. Annika har i sit frivillige arbejde oplevet, at der er en øget fællesskabsfølelse, hvor de frivillige i Aarestrup hjælper hinanden med f.eks. haveredskaber, projekter i forhold til skole/dus, havearbejde og hvad der er brug for. Budskabet er overordnet, at hendes 20+ års erfaring siger hende, at når man som frivillig tilbyder sig, får man tilbage i tifold. Det frivillige fællesskab i Aarestrup er præget af, at der både er mænd og kvinder, unge og ældre. Der er mange forskellige frivilligopgaver, der bliver varetaget, og man har fri mulighed for arbejde som frivillig med det, man har lyst til. 

Hvis du overvejer at blive frivillig, vil Annika anbefale, at du gør dig nogle tanker om, hvordan du gerne vil være frivillig, hvilke arbejdsopgaver vil du gerne arbejde med? Hvor lang tid vil du gerne være frivillig? Og hvorfor vil du gerne være frivillig?  Hvis du vil være frivillig i Aarestrups idrætsforening eller ved Himmerlands Friluftscentrum, er du mere end velkommen til at kontakte Annika Maria på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Udenfor Stubhuset, liggende på knæ, finder vi Jens, han er i færd med at luge. Det er en af de arbejdsopgaver, Jens har som frivillig pedel i Stubhuset. Han er glad og smilende, fordi som han siger, er det ”alfa omega” for ham at komme ud hjemmefra og gøre en forskel i sine praktiske opgaver. Jens er en af vores succesoplevelser i projekt ”FlereMed”, som styres af vores projektleder, i Frivilligcenter Rebild, Frederik.

Som Jens selv siger, knokler han på livet løs, i 6 timer om ugen, som pedel, hvor han f.eks. fejer, holder græsset ved lige, renser tagrender, laver håndværksmæssige opgaver osv. Det er alt sammen opgaver han godt kan lide. Jens er nemlig tidligere håndværker. Det er en stor hjælp for Stubhuset, som har i alt 80 frivillige, men som ikke laver de opgaver, som Jens kan. De øvrige frivillige sørger i stedet for at hjælpe til ved arrangementer såsom at stå i bar og oprydning efter koncerter. Som musikchef Helle udtaler, er Jens guld værd, fordi han laver de opgaver andre ikke kan, og så bidrager han desuden med masser af positiv og god energi til stedet.

Jens har ikke haft det nemt og har været udfordret med et alkoholmisbrug, som gjorde han ikke kom så meget ud. Han har af den årsag været beboer på Blå Kors Hjemmet i Hobro i 15 måneder, hvor han kom ud af sit misbrug. Her kom han i kontakt med Frivilligcenter Rebild, som havde en samtale med ham om, hvad han havde af ønsker, interesser og behov i forhold til at blive frivillig. Efter sin hjemkomst har det været meget vigtigt for ham at komme ud hjemmefra og få noget socialt samvær, selvom han måske ikke lige har lyst til det en dag. Men det hjælper når han så kommer afsted og kan snakke med sine kollegaer i Stubhuset. For selvom han arbejder som frivillig, ser de ham på lige fod.
Med et smil på læben siger han: ”Jeg er jo omgivet af fire kvinder. Det kan være en fordel og en udfordring”.

For Jens er ”pengene skubbet langt bagud”. Det er ikke essentielt for ham at skulle få penge for sit arbejde – det er noget helt andet Jens får ud af det, og han er slet heller ikke færdig med at lave frivilligt arbejde. Han har nemlig mod på mere, og har sat Frederik i fuld gang med at finde flere opgaver til ham.

Projekt FlereMed, som har hjulpet Jens og mange andre, er et samarbejde mellem Rebild Kommune, Røde Kors og Frivilligcenter Rebild. Projektet har kort fortalt til formål at få flere mennesker ud som frivillige eller som deltagere i vores lokale foreninger og fællesskaber – til gavn for den enkelte og til gavn for foreningslivet. Målgruppen for projektet er voksne og ældre, som savner mening og fællesskab, og som vil kunne få glæde af at blive en del af de frivillige foreninger eller det lokale fællesskab. Jens er blot et eksempel på, hvordan det det frivillige arbejde, eller deltagelsen i et frivilligt fællesskab, kan bringe glæde og gavn både for den enkelte og for det fællesskab vedkommende kommer med i.

Har du lyst til at blive frivillig ligesom Jens? Eller ønsker du lidt mere indhold og fællesskab i hverdagen? Så kan du kontakte Frederik på tlf. 51 54 20 63 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Kersten Bonnen modtog i april prisen som årets ildsjæl, og efter en skøn snak med hende forstår vi godt, hvorfor hun modtog prisen.

Hun fortæller: ”Det at være en del af en forening løber jo nærmest i mit DNA. Da jeg som barn var med i både spejder- og gymnastikforeninger. I mine ungdomsår valgte jeg foreningslivet fra, men da jeg fik børn, trak foreningslivet i mig igen, og jeg blev spejderleder hos Blå Spejdere og senere de Sorte Spejdere i Aarestrup.”

I dag er Kersten med i 5 forskellige foreninger – heriblandt foreningen Vild med Rebild, hvor hun er formand.

Kersten fortæller, at hun i gennemsnit bruger 20 timer om ugen på frivilligt arbejde i foreningerne. Dette arbejde består blandt andet i at opstarte nye projekter, følge op på dem og holde dem ved lige.

Kerstens arbejde i Vild med Rebild…
Med den mængde projekter, som Kersten og de andre i Vild med Rebild har i gang for tiden, og løbende starter op, er det tydeligt at se, at det er her, Kersten lægger det meste af sin energi. Da vi spørger mere ind til foreningen Vild med Rebild, fortæller Kersten, at hun blandt andet arrangerer le-kurser, laver blomsterenge, vilde områder og skolehaver i samarbejde med skoler og spejderforeninger, formidler viden og gode råd og at man som medlem eksklusivt kan få en pose med frøblanding til sin have.

Kersten fortæller: ”Når vi opstarter et nyt projekt i samarbejde med forskellige foreninger, foregår det på den måde at vi kommer fra Vild med Rebild og fortæller om projektet og giver gode råd. Vi hjælper også foreningerne til at se deres muligheder og gør dem opmærksomme på hvilke forhindringer der kunne opstå, som foreningen kunne have brug for hjælp til at overkomme. Vild med Rebild hjælper også foreningerne med at få lavet gode aftaler med leverandører.”

”Budskabet bag Vild med Rebild er, at der skal skabes en rigere natur i Rebild Kommune, og derigennem forhindre en yderligere tilbagegang inden for insekter og fugle, hvis hjemsteder lige så stille forsvinder. Vi arbejder blandt andet på at formidle viden om biodiversitet for netop at hjælpe med at beskytte insekter og fugles hjemsteder.”

Kersten er ikke ene om at kæmpe for dette formål, da foreningen har ca. 110 medlemmer. Vild med Rebild med Kersten i spidsen gør også meget for at vække børnenes interesse i naturen, da de er fremtiden og naturbeskyttelse netop ikke kun et her-og-nu projekt. Derfor foregår mange af projekterne også i tæt samarbejde med spejderforeninger, skoler, landsbyforeninger og andelsforeninger, hvor Vild med Rebild er med i både planlægningen og driften.

Det af være frivillig…
Da snakken falder på, hvorfor Kersten er frivillig i Vild med Rebild, fortæller hun, at her kan man se resultater og man får noget ud af ens arbejde. Der bliver ikke opstartet projekter uden at de har et formål, som passer ind under det overordnet mål for foreningen.

Det er tydeligt, at Kersten brænder for at være frivillig, og da vi spørg hende, fortæller hun: ”Det at være med til at gøre en forskel motiverer mig. Også det at mødes med andre som brænder for det samme, som jeg gør, og at lære noget nyt, giver mig meget.”

Under interviewet med Kersten, kunne vi tydeligt mærke, hvor meget hun brænder for at skabe rigere natur her i kommunen, og hendes begejstring og entusiasme smittede virkelig af på os.

Tusind tak til Kersten!

Bliv frivillig besøgsven og gør en forskel

Arm i arm kommer Mitta og Grete gående. Glæden ved at have den anden ved sin side stråler ud af dem.

”Grete er ikke en besøgsven længere, hun er en veninde”

Hver anden fredag mødes Mitta og Grete hjemme hos Mitta, men i dag er de sammen taget på besøg hos Frivilligcenter Rebild til en snak om deres forhold som frivillig besøgsven og modtager.

Hvorfor blive besøgsven?
”At være besøgsven er for mig meget givende”, fortæller Grethe, som har været besøgsven hos Mitta i 2 år.” At man kan komme og snakke, også om ting, der betyder noget for en selv, eller spørge til råds”.

Når Grete og Mitta mødes, er det ikke bare som besøgsvenner, men som to gode veninder, der mødes for at sludre over en kop kaffe eller for at tage på udflugt. ”Vi er blevet tætte veninder. Vi kender til hinandens familier, selvom vi ikke har set dem”. For Grete er det dejligt med en veninde at dele hverdagens glæder og frustrationer med. ”Mitta er fantastisk at spørge til råds, især om familieliv. Jeg har også tit spurgt om råd til mad, og lært meget nyt af Mitta, hun har jo gået på husholdningsskole som ung”

Mitta nikker enigt til Gretes fortælling. ”Jeg er glad for, at jeg stadig husker så godt, for så kan vi snakke om de ting helt tilbage fra min ungdom. Og så passer vi jo bare så godt sammen med interesser, både med politik og alt muligt”.  
Mitta Sivertsen er 93 år og flyttede til Støvring med sin mand i 1984. Hun mistede sin mand i 2019 og bor i dag alene. I Grete har Mitta fundet en at dele hverdagens små glæder og sorger med. ”Jeg glæder mig utroligt til den fredag, hvor Grete kommer. De timer hver 14. dag, hvor vi mødes, det kan jeg leve på længe - ja lige indtil Grete kommer igen.” Når Grete går om fredagen, er Mittas humør højt, og hun går længe og glæder sig over alt det, de har snakket om. Indtil de ses igen, glæder hun sig til det alt det nye, hun kan fortælle om, og alt hvad Grete har at fortælle. ”Min mand siger også altid, at når jeg har været ved dig Mitta, så er jeg meget gladere,” fortæller Grete.

Grete bor i Støvring med sin mand. Hun gik på pension i 2009, og det gav hende mere tid og overskud i hverdagen, og derfor valgte hun at melde sig som frivillig besøgsven. ”Det er rigtig dejligt at komme ud, der hver 14. dag. At have en man kan komme ud og snakke med, det betyder meget,” fortæller Grete.

”Det er jo også Grete, der har sat mig i gang med at strikke”, fortæller Mitta. Det er endnu en fællesinteresse, som Grete og Mitta holder af at bruge tid på, når de er sammen. Jonna, som er frivillig besøgskoordinator, har også hjulpet Mitta ind i Nørklerne, hvor hun en gang om ugen mødes og hygger med andre damer og sit strikketøj.

”Jeg synes, jeg har et meget indholdsrigt liv, men Grete kunne jeg ikke undvære. Så ville jeg være ensom,” fortæller Mitta og kigger smilende på Grete, som gengælder med et lige så stort smil og et lille kærligt klem på armen.

Hvordan foregår det?

Hvis du gerne vil være frivillig besøgsven, eller hvis du ønsker en besøgsven, så kan du kontakte Frivilligcenter Rebild. Vi har overblik over besøgstjenesterne i kommunen og kan guide dig videre til besøgstjenesten i dit lokalområde.

Besøgskoordinatoren i dit lokalområde vil herefter tage en snak med dig om dine interesser og forventninger.

Besøgskoordinatorerne gør rigtig meget ud af at finde det helt rigtige match, så både besøgsven og besøgsmodtager får en rigtig god oplevelse.

Jonna, som har været frivillig besøgskoordinator i besøgstjenesten i Støvring og omegn i næsten 16 år fortæller: ”Vi får en god snak om, hvordan man gør, og hvad der forventes. Det vigtigste som besøgsven er, at man er vedholdende. Det er synd for det menneske, der sidder og glæder sig, hvis besøgsvennen ikke kommer eller tit melder afbud”

Der er lige nu stor efterspørgsel på besøgsvenner og besøgsmodtagere, og det tager tid at skabe det helt rigtige match. Der mangler især mandlige besøgsvenner. Det er derfor en rigtig god idé ikke at vente for længe, hvis man gerne vil have en besøgsven.

”Jeg ventede i 9 måneder på en besøgsven, men Grete var værd at vente på!” lyder det fra en storsmilende Mitta.

Vil du gerne have en besøgsven eller være frivillig?
Eller vil du bare gerne høre mere? Så kontakt Frivilligcenter Rebild på telefon: 51 68 86 22.

Det er en glæde at komme ud at spille. 

Hans bor i Nørager, er folkepensionist og vil gerne bruge sin tid på at gøre andre mennesker glade ved at spille musik. Med sin sømandskasket på hovedet og harmonika i hænderne er Hans i sit rette element. Han finder stor glæde i at komme ud og spille på plejehjem og til forskellige arrangementer rundt omkring i kommunen. Han spiller både harmonika og klaver.  

I juletiden, når Nørager får besøg af Julemanden, assisterer Hans ved at spille julesange fra julemandens vogn, mens vognen bliver fragtet mod byens torv. På torvet bliver der igen spillet harmonika, mens børn og voksne danser om juletræet.  

Når Hans spiller på plejehjem, er det til stor glæde for beboerne og ikke mindst ham selv. Han hjælper gerne med praktiske ting, når nu han alligevel er der. Med sit skønne og festlige humør kan han få et smil frem på læben på de fleste. Derudover sætter han pris på de mange gode samtaler, han får med de ældre, mindst lige så meget som de ældre nok sætter pris på det. I forbindelse med 75 året for Danmarks befrielse, som var i Corona nedlukningen og derfor lukket for besøgende på plejehjemmene, stod Hans en dag udenfor plejehjemmet i Nørager og spillede musik med sin harmonika. Personalet fik hurtig lukket op for vinduer og døre, så musikken kunne nå ind til samtlige beboere og skabe glæde og godt humør.  

Hans er klar på at spille mere musik og spiller gerne, alle de steder han kan komme til uden at tage en krone for det. Hans Troest er virkelig en helt særlig frivillig. 

Sådan siger Torsten Topbjerg, da vi møder ham i Støvring eSports lokaler. Vi har udvalgt Torsten til fredagens frivilligportræt, fordi det efterhånden står klart for os, at han nok er en af de mest engagerede og initiativrige frivillige, vi kan finde i kommunen - og helt sikkert også topprofessionel i sit arbejde med foreningsarbejde.

.... Støvring eSport, Næstehjælperne i Rebild, Coding Pirates Støvring, Klima Rebild, Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk flygtningehjælp, Røde Kors og Røde Kors Corona Hjælpenetværket og Rebild Kommunes Verdensmålsudvalg....

𝗟æ𝘀 𝗵𝗲𝗿 𝗼𝗺 𝗲𝗻 𝗵𝗲𝗹𝘁 𝘀æ𝗿𝗹𝗶𝗴 𝗳𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗹𝗶𝗴: 𝗝𝗮𝗰𝗼𝗯 𝗧𝗵𝘂𝗿𝗲 𝗳𝗿𝗮 Ø𝘀𝘁𝗲𝗿 𝗛𝗼𝗿𝗻𝘂𝗺 𝗜𝗱𝗿æ𝘁𝘀𝗳𝗼𝗿𝗲𝗻𝗶𝗻𝗴

Når Jacob Thure træner sine gymnaster i Øster Hornum Idrætsforening, er der ingen, der får lov til at sige ”Det kan jeg ikke”. Her hedder det: ”Det kan jeg ikke 𝘦𝘯𝘥𝘯𝘶”.
For med Jacob som træner bliver der arbejdet ambitiøst på både det fysiske og mentale plan. I den forgangne sæson har Jacobs gymnaster tilsammen vundet 12 guldmedaljer, 8 sølvmedaljer og 2 bronzemedaljer, og der er gymnaster fra hele Nordjylland, der tager til Øster Hornum for netop at blive trænet af Jacob.

Så der er god grund til, at netop han vandt Rebild Kommunes pris som bedste voksne træner i 2018. Samme år vandt ØHI Gymnastik også Gymdanmarks ”Årets forening”, og i 2019 modtog de Nordjyske Banks Foreningspris i 2019.

𝗗𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗵𝗲𝗹𝘁 𝘁𝗶𝗹𝗳æ𝗹𝗱𝗶𝗴𝘁, 𝗮𝘁 𝗝𝗮𝗰𝗼𝗯 𝗧𝗵𝘂𝗿𝗲 𝗲𝗿 𝗱𝗲𝗻𝗻𝗲 𝘂𝗴𝗲𝘀 𝗳𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗹𝗶𝗴𝗽𝗼𝗿𝘁𝗿æ𝘁, 𝗼𝗴 𝗻𝘂 𝘃𝗶𝗹 𝘃𝗶 𝗴𝗶𝘃𝗲 𝗼𝗿𝗱𝗲𝘁 𝘁𝗶𝗹 𝗵𝗮𝗺 𝘀𝗲𝗹𝘃:

Jeg var kun 11 år, da jeg startede som frivillig. Min mor og far har så længe, jeg kan huske, været frivillige i lokale klubber i min fødeby Sæby. Det var min mor der inspirerede mig til at blive hjælpetræner i Sæby Gymnastikforening, hvor hun sad i bestyrelsen og selv underviste flere voksenhold. Jeg kunne se, at der var andre på min alder, der var hjælpetrænere på nogle af børneholdene, så det ville jeg også gerne.

𝗩𝗶𝗴𝘁𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱𝗲𝗻 𝗮𝗳 𝗳𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗹𝗶𝗴𝘁 𝗲𝗻𝗴𝗮𝗴𝗲𝗺𝗲𝗻𝘁
Berigende. Det er nok det ord, der bedst beskriver det at være frivillig. Berigende på den måde, at mit arbejde med mennesker og med gymnastikkulturen kan afspejles positivt i vores lokalsamfund.
Jeg husker tilbage på min barndom, både som spejder og gymnast, og mindes, hvordan alle de frivillige gav mig nogle gode oplevelser, og det vil jeg også gerne give til nutidens børn og unge. Samtidig håber jeg på, at mit virke kan inspirere andre til at gøre det samme, så mine egne to drenge kan vokse op med frivillige, der beriger deres opvækst med gode oplevelser og præstationer.

𝟭𝟬 𝘁𝗶𝗺𝗲𝗿 𝗼𝗺 𝘂𝗴𝗲𝗻
Mit eget frivillige arbejde tager op mod 10 timer om ugen. I starten af sæsonen bruger jeg cirka fire timer i hallen, men når konkurrencerne begynder, kommer jeg op på mere end det dobbelte. Jeg underviser i springgymnastik, samt disciplinerne Tumbling og DMT. Tumbling er springgymastik på en airtrack eller en tumblingfiberbane, hvor der laves araberspring, flik flak og saltoer for til sidst at lande sikkert på landingsmåtten. DMT betyder Dobbelt MiniTrampolin. Her skal gymnasten lave tilløb på gulvet, springe op i trampolinen, foretage et spring og lande i trampolinen igen, og derefter lave endnu et spring, for så at lande sikkert på landingsmåtten.
Vi tager rundt i hele landet til konkurrencer og træningssamlinger med andre klubber. Dertil kommer en masse andre opgaver, som at læse reglementer, finde dragter, planlægge ekstra træning, lave træningsplaner, netværke med andre klubber osv.

𝗘𝗻 𝗩𝗲𝗻𝗱𝗲𝗹𝗯𝗼 𝗽𝗿𝗮𝗹𝗲𝗿 𝗷𝗼 𝗶𝗸𝗸𝗲...
Når jeg bliver spurgt til, hvordan jeg gør en forskel for andre mennesker via mit frivillige arbejde, er jeg ikke meget for at svare, for jeg er jo Vendelbo af hjertet, og en Vendelbo hylder jo ikke sig selv. Men det er jo svært at sige, om der var andre, der ville undervise i den slags gymnastik, som jeg gør, hvis ikke jeg gjorde det. Måske, måske ikke. Jeg er dog mest tilbøjelig til at tro, at Tumbling og DMT ikke var kommet til Nordjylland uden min indsats. Det er begge discipliner jeg har kendskab til fra mit virke som fysioterapeut på landsholdet for Tumbling, hvorigennem jeg har stiftet bekendtskab med disse genrer af springgymnastikken.

𝗛𝘂𝘀𝗸 𝗮𝘁 𝘃æ𝗿𝗱𝘀æ𝘁𝘁𝗲 𝗱𝗲 "𝘂𝘀𝘆𝗻𝗹𝗶𝗴𝗲" 𝗳𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲
Så jo, jeg gør da en stor indsats, men det er meget vigtigt for mig at der bliver kastet mere lys på det store mørketal, for at bruges et af tidens ord, der er indenfor det frivillige arbejde. Vi skal huske at værdsætte alle de frivillige, som er mindre synlige, fordi deres sport eller aktivitet ikke er moderne, eller fordi deres opgave måske er bestyrelsesarbejde, der ikke ses fysisk af mange mennesker. Belysning af disse mørketal vil give folk en åbenbaring omkring hvor mange, der reelt gør en forskel som frivillige.

Det er Emil Jensen!

Vi skal i langt højere grad værdsætte de mindre synlige frivillige. Det opfordrede Jacob Thure til i sidste uges fredagsportræt.
Vi skal hylde dem, der ikke står midt på banen.
Dem, der ikke henter guldmedaljer hjem.
Dem, der ikke modtager flotte priser.
Vi skal hylde dem, der ikke desto mindre brænder lige så meget for deres sag – og for de mennesker, de hjælper gennem deres frivillige indsats. 

Et af disse mennesker er Emil Jensen, tidligere Støvring-borger, men i dag bosat i Skørping.

𝗩𝗶 𝘀𝘁𝗶𝗳𝘁𝗲𝗿 𝗳ø𝗿𝘀𝘁𝗲 𝗴𝗮𝗻𝗴 𝗯𝗲𝗸𝗲𝗻𝗱𝘁𝘀𝗸𝗮𝗯 𝗺𝗲𝗱 𝗘𝗺𝗶𝗹, 𝗱𝗮 𝗵𝗮𝗻 𝗽å 𝗙𝗮𝗰𝗲𝗯𝗼𝗼𝗸 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿𝗹𝘆𝘀𝗲𝗿 𝗵𝗷æ𝗹𝗽 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝗳𝗿𝗶𝗸𝗮𝗻𝘀𝗸𝗲 𝗦𝗶𝗮, 𝗼𝗴 𝗵𝘂𝗿𝘁𝗶𝗴𝘁 𝗼𝗽𝗱𝗮𝗴𝗲𝗿 𝘃𝗶, 𝗮𝘁 𝗘𝗺𝗶𝗹 𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝗮𝗳 𝗱𝗲 𝗱𝗲𝗿 𝗹𝗶𝗱𝘁 𝗺𝗶𝗻𝗱𝗿𝗲 𝘀𝘆𝗻𝗹𝗶𝗴𝗲, 𝗺𝗲𝗻 𝗳𝗮𝗸𝘁𝗶𝘀𝗸 𝗺𝗲𝗴𝗲𝘁 𝗮𝗸𝘁𝗶𝘃𝗲 𝗳𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲 𝗶𝗹𝗱𝘀𝗷æ𝗹𝗲. 𝗛ø𝗿 𝗵𝗮𝗺 𝗳𝗼𝗿𝘁æ𝗹𝗹𝗲 𝗵𝗲𝗿:

Min seneste opgave som frivillig har været at hjælpe Sia med at flytte. Sia var kvoteflygtning fra Sierra Leone og havde boet 15 år i en flygtningelejr i Gambia. Vi boede naboer til Støvring Højskole, hvor de nyankomne flygtninge var indlogeret i en periode. Sia havde en datter på alder med vores plejebarn, så derigennem lærte vi hende at kende.
Igennem 10 år har min kone og jeg hjulpet Sia med en masse forskellige ting. I starten var det dansk på sprogskolen, men også e-boks, kontakt til kommunen, netbank, budget og betaling af regninger med PBS blev en del af de opgaver, vi hjalp med. Jeg har også været bisidder til møder med jobcentret og kørt rundt sammen med Sia for at aflevere CV og lede efter arbejde til hende.
Sia ville gerne på SOSU-uddannelsen, og jeg hjalp med matematik, computer og dansklektier efter at hun var startet. For nylig ønskede Sia at flytte til København, så jeg hjalp hende med gennem Facebookgruppen Næstehjælperne at finde et opbevaringssted til nogle af hendes ting samt køre med trailer, da hun tømte sin lejlighed.
Det er klart, at når man kommer til et helt fremmed land og en anden kultur som 44-årig og enlig mor med to børn, så er det en kolossal opgave at få sin tilværelse til at fungere godt. Tingene er ikke altid lykkedes for Sia, men det har været en stor tilfredsstillelse at se, hvor taknemlig hun har været for den hjælp, jeg har givet hende. I København er hun nu flyttet sammen med sin datter, som fremover vil kunne hjælpe hende med mange ting.

𝗗𝗘𝗧 𝗙𝗥𝗜𝗩𝗜𝗟𝗟𝗜𝗚𝗘 𝘋𝘙𝘐𝘝𝘌
Da vi boede i Støvring, var jeg i mange år også frivillig i Stubhuset, og det var en fornøjelse at give et bidrag på det kulturelle område sammen med en meget stor flok af andre dygtige og ansvarsfulde frivillige. Efter min kone og jeg forlod arbejdsmarkedet og flyttede til Skørping fik jeg behov for nye frivillig-opgaver, og i lokalavisen så jeg sidste år, at Rebildcentret gerne ville starte en gruppe af frivillige. Jeg meldte mig og har siden været med til alt fra lystænding i kalkminerne, tapetsering af en væg i Koldkrigsudstillingen, fremstilling af billedrammer til forberedelser af kunstudstillinger, reparation af podier, samt salg af kage og drikkevarer til arrangementer. Der har altid været en god stemning, både mellem det ansatte personale og de andre frivillige. Nogle uger har jeg været aktiv 8-10 timer pr. uge, mens andre uger har været mere stille.

𝗗𝗥𝗜𝗩𝗞𝗥𝗔𝗙𝗧𝗘𝗡
Jeg har i hele mit voksenliv deltaget som frivillig i en lang række forskellige foreninger i de lokalområder, hvor jeg har boet, det har f.eks. været en U-landsforening, IT-forening, musikforening og en kultur- og miljøforening. Det har givet mulighed for både at dyrke mine interesser, lære nye mennesker at kende og være med til at sætte et præg på lokalsamfundet. I nogle tilfælde har det også i høj grad hjulpet andre mennesker, hvilket giver en rigtig god følelse i en selv.

Her skal du høre om Jonathan Madsen Bentholm, der kun gik i 8. klasse, da han både startede som træner og kom ind i bestyrelsen i Skørping Tennisklub.
Siden har han vundet Rebild Kommunes pris som årets unge idrætsleder. Sammen med tre kammerater kan Jonathan tage æren for en rigtig flot vækst i medlemstallet hos Skørping Tennisklub.

Læs med her og hør den i dag 19-årige Jonathan fortælle:

I 2018 flytter Tina til Sønderup med sin forlovede og deres to små børn, og hun engagerer sig hurtigt som frivillig i Sønderup Borgerforening. Formålet med borgerforeningen er at styrke sammenholdet i byen gennem arrangementer for alle byens beboere på tværs af alder. Lige præcis sammenholdet og fællesskabet er det allerbedste ved at være frivillig i Sønderup Borgerforening, fortæller Tina.
Men faktisk var der ikke noget særligt aktivt foreningsliv i Sønderup, da Tina og hendes familie flyttede til byen i 2018.
Ejendomsmæglerne solgte dem deres nye hus med løftet om, at Sønderup var en by med et meget velfungerende foreningsliv. Tina, der gerne ville lære de andre mennesker i byen at kende, så frem til juletræsfester, fastelavn og byfest, men arrangementerne udeblev!!
Derfor besluttede Tina sig for at gøre en indsats så der kunne komme gang i byens foreningsliv. Hun stillede op til generalforsamlingen i Sønderup Borgerforening, og inden hun så sig om, var hun næstformand i bestyrelsen. Der blev faktisk dannet en næsten ny borgerforening med 11 aktive bestyrelsesmedlemmer, og borgerforeningen indkaldte hurtigt til et borgermøde, hvor hele 75 af Sønderups beboere mødte op. Et af de mest fremtrædende ønsker på mødet var, at Sønderups nedlagte skole fremover skulle bruges til byens frivillige aktiviteter. I dag er dette ønske indfriet, og skolen bliver brugt til forskellige idrætsaktiviteter, samt en bogklub. Og nye tiltag er allerede i støbeskeen.
Tina bruger 1-2 timer om ugen på det frivillige arbejde, men op til de store arrangementer bliver det til mange flere timer, og hun gør det med glæde, fordi hun som tilflytter lærer en masse nye mennesker at kende, og det er engagerede mennesker, ligesom hun selv er.
Gennem sin frivillige indsats giver Tina også noget til de andre borgere i Sønderup. Hun giver netop det sammenhold og fællesskab, som hun også selv glædes over at være en del af.
Hvis du i Sønderup, og har du lyst til at vide mere om Borgerforeningen og måske selv blive aktiv, så kan du finde Tina og de andre bestyrelsesmedlemmer på deres Facebookside ”Sønderup Borgerforening”. Du kan selvfølgelig også besøge siden, hvis du selv er aktiv i en borgerforening og gerne vil have inspiration.

Det finder du ud af her i dette fredags-portræt af ugens friske frivillige, Simon, som på billedet ses med en af de andre seje frivillige fra Støvring E-sport.
SIMON FORTÆLLER: Jeg var med, da vi indviede Støvring E-sport for cirka en måned siden, og jeg blev hurtigt klar over, at jeg gerne ville være frivillig her. Jeg ville gerne give noget til byen og dyrke min passion for E-sport. Jeg underviser i LoL (Leage of Legend) fire timer om ugen. Som frivillig er jeg med i et godt fællesskab, og jeg føler medejerskab. Det betyder selvfølgelig også noget for mig, at jeg med min ekspertise er med til at hjælpe andre og i det hele taget give dem et spil og et mødested, hvor de kan samles. Støvring E-sport har kun eksisteret i en måneds tid, og meningen er, at alle, der kan lide at spille, kommer her, både for at have det sjovt, men også for at være seriøse. Vi tager imod alle nye medlemmer med åbne arme og spørger til deres ønsker, så vi kan efterkomme dem så godt som muligt.

Læs her om Jette, som vi møder i Bogby 9520.
Jette fortæller, hvordan det frivillige arbejde i Bogbyen giver hende glæde og fællesskab. Her kommer Jettes historie:
Efter mange år i udlandet vendte jeg tilbage til Danmark i november 2018. Min omgangskreds i Danmark var så at sige lig nul, og jeg skulle finde noget at tage mig til. I forbindelse med arrangementet Ord i Nord, besøgte jeg Bogby9520 for første gang. Det var en god oplevelse, og en måned senere meldte jeg mig som frivillig. Jeg har været dansklærer på et gymnasium i Reykjavik i mange år og har været vant til at hjælpe elever og kolleger. Bøger har min store interesse, og i Bogby-butikken sætter jeg pris på at snakke med de besøgende om litteratur og at hjælpe dem med at finde den rette bog. Arbejdet med at sortere, prissætte og anbringe bøgerne det rette sted kan jeg også godt lide. Men det bedste er alle de interessante mennesker, jeg møder og snakker med – om både bøger og alt muligt andet. De frivillige, der arbejder her, er også spændende mennesker, som alle er specialister på et eller andet område. Bogby9520 fungerer så godt, at folk fra både nær og fjern kommer her for at købe bøger, og det havde ikke ladet sig gøre uden alle de frivillige kræfter. I alt er der omkring 50 frivillige, der står bag Bogby-butikken.
I Bogby9520 kan jeg øse ud af mine kræfter og give lidt af mig selv. Her kan jeg bidrage med min erfaring og arbejdskraft og samtidig støtte det gode formål som Bogbyen har; at bevare bogen! Jeg planlægger selv hvornår jeg vil tage vagter, og det giver både frihed og ansvar. Ansvar i forhold til at møde op når jeg har meldt mig til. Det er livskvalitet!