Missing People organiserer og iværksætter eftersøgninger af savnede borgere i hele Danmark.
Missing People arbejder frivilligt og kan samle et indsatsteam på kort tid, samt samle frivillige søgere på alle tider af døgnet. Vi arbejder altid for de pårørende. Der skal altid ligge en anmeldelse fra nærmeste pårørende samt accept fra politiet, før vi går ind i en sag.
Aktiviteter
Når den pårørende anmelder en forsvunden person, men politiet stopper deres eftersøgning, kan de pårørende via en anmeldelse give grønt lys til, at Missing People sætter en videre eftersøgning i gang. Vi er en organisation som arbejder frivilligt, døgnet rundt, og som hurtigt kan stable et indsatsteam og et hold frivillige søgere på benene.
Vil du være med?
Der er mange forskellige måder hvorpå du kan hjælpe og være medlem af Missing People på.
Man kan være medlem som en del af en Indsatsgruppe, hvor man er med til at koordinere, planlægge og udføre eftersøgninger. For medlemsbetalingen får man uddannelsen som indsatsgruppemedlem, Id-kort efter endt uddannelse og muligheden for at påvirke arbejdet i organisationen med sin stemme ved generalforsamlingen.
Man kan også være et støttemedlem, hvis man ønsker at støtte organisationen og påvirke arbejdet med sin stemme ved generalforsamlingen.
En tredje måde er som frivillig søger, hvor man er med ude i marken og efter instruks fra indsatsgruppen, afsøger de aftalte områder. Det eneste det kræver for at være frivillig søger er, at man er fyldt 18 år og er fysisk og psykisk velfungerende.
Hvis du ønsker at blive medlem af Missing People, skal du udfylde formularen på linket her.