Skip to main content

Rødderne


Om os

Foreningen Rødderne er dannet september 2021. Vi er et fællesskab for familier med børn hjemme. I fællesskabet kommer familier på barsel, familier der hjemmepasser og eller hjemmeskoler.

Foreningen består af grupperne Spiren og Rødderne, som drives udelukkende af frivillige. I Spiren kommer primært de yngste og Rødderne er primært en gruppe for de ældre børn. Her kommer familier fra hele Himmerland.

Formålet med vores forening er at skabe et rummeligt fællesskab for børnefamilier fra hele Himmerland, hvor alle føler sig set, hørt og accepteret. Vi ønsker at bidrage til trivsel og den gode hverdag hos familierne. I fællesskabet er der plads til at danne relationer på kryds og tværs.

Vi har fokus på sammen at skabe stimulerende børneaktiviteter gennem leg og læringsaktiviteter. Vi giver inspiration til forældreskabet og ikke mindst være grobund for, at familierne skaber netværk med hinanden på tværs af byerne.


Aktiviteter

Vi arrangerer åben legestue, musik, rytmik, krea osv. i form af læringsaktiviteter både inde og ude. Hver gang er der også samling, hygge og leg for store og små.

Vi tager nogle gange på ture ud af huset til udflugter i lokalområdet.

Følg med på Røddernes facebookside. Her bliver der dagligt postet omkring aktiviteter i foreningen, og man kan følge med i de mange spændende aktiviteter der er i foreningen.


Vil du være med?

Vi mødes i spejderhuset i Hellum to gange om ugen til læringsaktiviteter, hygge, leg og ture ud af huset.

Vi mødes på følgende tidspunkter:

Spiren: Hver tirsdag fra kl. 9.30

Rødderne: Hver mandag og torsdag fra kl. 9.30

Vil du høre mere, så send os endelig en mail.

Kontaktoplysninger

Bavnehøjvej 2, Hellum, 9520 Skørping

Kontaktperson: June Lyngholm Veiss
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Praktisk information

Kontingent og medlemsskab:

  •  For Spiren: 250 kr/kvartal for voksen og 20 kr/kvartal pr. barn/2.voksen
  • For Rødderne: 400 kr./kvartal for voksen og 20 kr./kvartal for pr. barn/2.voksen

Adgangsforhold:

  • Parkering indenfor 100 meter
  • Rampe
  • Mulighed for deltagelse i kørestol
  • Rollator -og kørestolsvenlige lokaler
  • Bus 104 går næsten til døren og parkering er lige udenfor døren
  • Det er muligt at tilgå spejderhuset med barnevogn osv.

Særlige forhold:

  • Mulighed for uforpligtende besøg for interesserede
 

Find din rejseplan her:

Fra:
Til:
Dato:
Kl.: