I Ådalens Venneforening arbejder vi for at give personer med demens fra Ådalscentret nogle gode stunder. Vi gør os umage for at lære beboerne at kende samt at give dem et par hyggelige timer. Dette gør vi med et fokus på nærvær og øjenkontakt. Vi arbejder ud fra beboernes præmisser og håber på den måde at fremkalde ’stjernestunder’, hvor beboeren husker ting fra sin fortid eller bliver bevidste om nutiden.
Vi byder glædeligt nye medlemmer og frivillige velkommen.
Aktiviteter
Hver fredag kl. 10.00 til 11.30 går vi en tur med beboerne fra Ådalscentret i kørestol med motor. Turen kan gå op på Bytorvet, evt. til bagerens café, eller blot rundt på stierne i Ådalen. Vi bliver også en gang imellem budt på is af lokale forretninger eller private.
Er der regnvejr eller meget koldt på fredage, laver vi fællessang med kaffe og kage. Venneforeningen arrangerer også sangeftermiddage med en spillemand-eller kvinde, busture ud i det blå, julebanko m.m.
Vil du være med?
Ønsker du at støtte vores arbejde, så tager vi glædeligt imod dit medlemskab, som koster 100 kr. om året.
Ønsker du at gøre en forskel for beboerne fra Ådalscentret, så hører vi gerne fra dig. Vi kan altid bruge en ekstra hånd til hjælp med de forskellige aktiviteter. Kontakt Aase Dam for at få en snak om det frivillige arbejde i foreningen.
Tlf. 22 97 85 26
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kontaktoplysninger
Kronhjorten 1 9530 Støvring
Aase Dam
Tlf.: 22 97 85 26
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.