I Ældre Sagen Skørping er en af vores ugentlige aktiviteter krolf. Krolf er en blanding mellem kroket og golf og det er helt sikkert en aktivitet, alle kan være med til. Aktiviteten er en god mulighed for både motion og hyggeligt samvær. Vi mødes hver mandag ved Senior Cafeen i Skørping fra 9:30 til cirka 12. I dette tidsrum bliver der spillet to runder krolf, hvor der mellem de to runder ligger en velfortjent kaffepause.Her er der tid til snak og masser af grin. Vi har køller og kugler, så vi forventer kun, at du medbringer dig selv og det gode humør.
Til Krolf i Skørping vil du altid opleve smil ogglæde fra krolfdeltagerne. Formålet er at spille krolf, få frisk luft og god motion, men derudover kan du forvente masser af hygge og deltagere, der nærer omsorg for hinanden.
Aktiviteter
Vi mødes hver mandag fra kl. 9:30 til cirka 12 ved Senior Cafeen i Skørping, til nogle gode timer med krolf og hyggeligt samvær.
Vi holder årligt en julefrokost, som finder sted i Senior Cafeen. Her bliver der budt på smørrebrød, banko og lidt til ganen. Til denne begivenhed vil pokaler overrækkes til den mest vindende herre og dame i det forgangne år.
Derudover arrangerer vi venskabskampe mod Blenstrup krolf.
Vil du være med?
Vi tager glædeligt imod nye medlemmer, så kontakt os gerne for tilmelding eller mere information om foreningen.
Bemærk dog, at der i øjeblikket er venteliste for at blive en del af foreningen.
Lyder dette interessant for dig? Så kontakt Hardy Andersen.
Kontaktoplysninger
Senior Cafeen Sverriggårdsvej 4 A 9520 Skørping
Hardy Andersen
Tlf.: 24 60 66 21
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.