Skip to main content

Lions Rold Skov


Om os

Lions Klub Rold Skov (LC Rold Skov) er en kvindeklub, der blev chartret den 11. september 2004.

Klubben holder til i det skønne Rold Skov-område og har hjemsted i Rebild Kommune.

Lions støtter humanitære formål. For at skaffe penge til dette, arrangerer klubben en række aktiviteter.

De indsamlede penge fordeles efter følgende model:

50% til lokal støtte

25% til national støtte

25% til international støtte

Klubben ønsker at være kendt i lokalsamfundet som Børnecenter Himmerlands velgørere, men også med mærkesager som bekæmpelse af misbrug i lokalsamfundet. Herudover har Lions Rold Skov interesse i støtte til kvinder og børn i det internationale samfund og omsorg for børn samt svage i almindelighed. Desuden deltager klubben aktivt i kampen mod blindhed.


Aktiviteter

 I øjeblikket har LC Rold Skov fire faste aktiviteter årligt:

  • Blomsteraktivitet mod narko og andet misbrug
  • Sct. Hans ved St. Økssø
  • Barn af Himmerland

Herudover kan Lions Club Rold Skov altid kontaktes for servicering ved arrangementer.

Klubben afholder møde den tredje mandag aften i måneden kl. 18.30 - 22.00. Vi starter med et måltid varm mad, hvorefter vi drikker kaffe. Dernæst går vi igennem aftenens dagsorden. Der bliver tid til socialt samvær under hyggelige former ved hvert møde. Møderne holdes på Hotel Rold Stor Kro midt i Rold Skov.

Klubben mødes ved Hotel Rold StorKro. Adressen er: Vælderskoven 13, 9520 Skørping. 

Klubben mødes d. 3. mandag i måneden kl. 18.30.


Vil du være med?

Vi har brug for dig og flere frivillige! Har du lyst til at yde et stykke frivilligt arbejde, og værdsætter du godt socialt samvær, så er Lions lige noget for dig. Hvis du er interesseret i at være med, kan du enten deltage i et projekt eller i et medlemsmøde et par gange. Herved får du et indblik i, hvad vi laver, inden du beslutter, om du vil melde dig ind.

Det er altid en stor festdag, når klubben skal optage et nyt medlem. Det er en stor glæde, når et nyt medlem har besluttet sig at ville lægge nogle kræfter i arbejdet i klubben til gavn for de svage i samfundet - lokalt, nationalt og internationalt.

Kontaktoplysninger

Hotel Rold StorKro

Vælderskoven 13

9520 Skørping

Kontaktperson: Præsident Karin Lund
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Praktisk information

Klubben mødes 3. mandag i måneden kl. 18.30

Agangsforhold: 

• rampe

• rollator- og kørestolsvenlige lokaler

 

 

Find din rejseplan her:

Fra:
Til:
Dato:
Kl.: