Skip to main content

Malecafeen i Kig Ind i Nøreager


Om os

Hver mandag aften forvandles vores lokale på første sal, i Kig Ind i Nøreager til en oase af kreativitet og hygge. Vi medbringer vores egne lærreder og materialer, klar til at udforske vores kunstneriske evner. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er der plads til dig her. Vores glade medlemmer og vores dygtige vejleder, Lissy, står klar til at hjælpe dig med alt fra tekniske udfordringer til valg af motiver.

Lissy er hjertet i vores Malecafe. Hun har en baggrund som tidligere underviser/pædagog. Hendes passion for kunst stråler ud af hende og var grunden til at hende og hendes mand Per startede cafeen for 7 år siden. Lissy er god til maleteknikker og evner at hjælpe dig med at opnå dine kunstneriske mål. Hvis du nogensinde er i tvivl om, hvad du skal male, behøver du ikke bekymre dig – I rummet er der et væld af bøger fyldt med forslag til motiver, der kan inspirere dig til at skabe dit mesterværk.


Aktiviteter

Det er nemt at blive medlem af Malecafeen. Du skal blot møde op på Kig Ind i Nørager mandag aften kl. 18:30 med dit lærred og materialer, og vi byder dig varmt velkommen. 


Vil du være med?

Kom og vær med til at skabe smukke kunstværker, udvikle dine kunstneriske evner og nyde selskabet af ligesindede mennesker i vores Malecafe. Vi ser frem til at male sammen med dig og vi vil gerne huske dig på at du ikke behøver være kunstner for at deltage!

Kontaktoplysninger
Tlf.: Hvis du ønsker mere information eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lissy på 42346066

Praktisk information

For kun 30 kroner per mandag kan du deltage i Malecafeen og nyde en aften med kreativ udfoldelse og samvær. Pengene går til vores kaffekasse, som sørger for, at vi kan nyde velsmagende kaffe, te og lækker kage, hver gang vi mødes. Dette giver os mulighed for at skabe en afslappet atmosfære, hvor vi kan dele ideer og glæde os over vores kunstneriske fremskridt sammen.

Adgangsforhold 
- Handicapparkering
- Handicaptoilet
- Parkering inden for 100 m
- Mulighed for følgeordning: Der er muligvis mulighed for, at man kan blive hentet og kørt til og fra malecafeen, afhængigt af hvor man bor. Der er mulighed for ordning, hvor man i starten har én i foreningen, man kan stille relevante spørgsmål og mødes med ved indgangen til malecafeen.  Der er mulighed for at trække sig under aktiviteten. 

 

 

Find din rejseplan her:

Fra:
Til:
Dato:
Kl.: