Velkommen til en hyggelig stund i kirke og sognegård for demensramte og deres pårørende. Vi mødes i Støvring Kirke, hvor kirkerummet danner rammen for sang og lidt fortælling. Efterfølgende er der kaffe, sødt og sang i sognegården.
Har du lyst til at høre mere om fællesskabet eller vil du gerne tilmeldes til næste arrangement så ring endelig til Kathrine, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 2429 1686. Kathrine er demenspræst og afholder sammen med flere søde frivillige toner til liv og glæde den 2 onsdag hver måned klokken 10:00. Du skal senest tilmelde dig arrangementet 2 dage inden det bliver afholdt.
Har du ikke mulighed for at køre til og fra de aktiviteter vi afholder er du mere end velkommen til at benytte kirkebilen. Kirkebilen vil komme og hente dig, kører dig hen til sognegården og kører dig hjem igen. Den er gratis at benytte. Kirkebilen kan bestilles senest hverdagen før arrangementet hos Olesens Busser på 9837 1150
Vi har til formål at samle demensramte og deres pårørende både ældre og yngre om fællessang, samt historier.
Vi er en meget aktiv gruppe med i snit over 20 besøgende. Vi afholder mange spændende arrangementer, med fællessang og fortælinger i Støvring kirke og sognegård.
Aktiviteter
Vi har et spændende og hyggeligt program, som byder på forskellige sange og historier afhængigt af årstiden. Man vælger selv, hvilke arrangementer man har lyst og tid til at deltage i. Endelig ring til Kathrine hvis du har lyst til at deltage næste gang
Vil du være med?
Hvis du har lyst til at deltage, er du meget velkommen! Du skal ikke være medlem af nogen forening for at deltage. Alle der er ramt af demens eller lignende er mere end velkomne til at deltage unge som gamle. I må også meget gerne tage en pårørende med. Mange af deltagerne har deres voksne børn, svigerbørn eller lignende med.
Kathrine informere om næste arrangement til hvert arrangement, så man ved hvad man skal glæde sig til
Kontaktoplysninger
Gammelkirkevej 6 i Støvring ved Støvring Sognegård og Støvring kirke
Kathrine Krogh
Tlf.: 2429 1686
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.