Landsforeningen for Børn og Forældre
Om os
Landsforeningen for Børn og Forældre arbejder bl.a. for at gøre skilsmissen til en bedre start på et nyt kapitel for hele familien. I denne forbindelse tilbyder vi rådgivning omkring skilsmisse og andre familiære problematikker, med udgangspunkt i familiens situation. Vi er her for at guide og støtte familier gennem hele processen, og hjælpe med at navigere i systemet, hvis det bliver svært. Vores fokus er at give forældre ressourcerne til at kunne støtte deres børn bedst muligt.
Aktiviteter
Vi har afsæt i tværfaglig rådgivning. For at give den bedste rådgivning består rådgiverteamet af både, jurister, pædagoger, socialrådgivere, lærere og andre faggrupper. Vi behandler altid dig og din familie professionelt og med respekt. Under vores rådgivninger er der to forskellige fagprofiler til stede, så sagen belyses fra forskellige perspektiver. Ud over egne medarbejdere har vi også adgang til et stort netværk af bl.a. socialrådgivere, advokater, psykologer og pædagoger.
Gratis og anonyme ydelser
- Den frivillige del består af gratis og anonym rådgivning af vores kompetente frivillige, der sidder klar til at hjælpe dig.
- Der er desuden mulighed for at få en bisidder med gratis under bestemte forudsætninger.
- I vores rådgivning ønsker vi at tage udgangspunkt i, hvordan man i fællesskab skaber det bedste grundlag for et positivt samarbejde mellem forældre, børn, bonusforældre og andre pårørende.
- Kontakt os telefonisk og få en konstruktiv snak med vores faguddannede rådgivere om, hvordan du/I kommer godt videre, og hvordan du hjælper dit barn/dine børn med at komme i bedre trivsel efter en skilsmisse eller samlivsophør.
- Under vores rådgivninger er der rådgivere fra to forskellige faggrupper til stede, så vi får belyst sagen ud fra forskellige perspektiver.Vores rådgivere har stor erfaring med rådgivning, hvor der er konflikter omkring blandt andet samværsordning, bopæl, generel kommunikation med den anden forælder eller lignende.
Book et personligt møde
- Du har mulighed for at booke et personligt møde i vores gratis og frivillige rådgivning i Aalborg
- Den første mandag i måneden hos Storm Advokatfirma fra kl. 16-18
Book et online møde
- Du har også mulighed for at få online rådgivning via telefon, Skype eller Windows Teams. Vores frivillige rådgivere sidder klar til at hjælpe dig alle uges dage på telefonnumrene 42 65 13 87 eller 42 65 54 95
Det er også muligt at modtage betalte ydelser, som skræddersyes til dig og din families behov. Det kan du læse mere om her: Betalte ydelser - Landsforeningen for Børn og Forældre (lfbf.dk)
Vil du være med?
Brænder du for at lave frivilligt arbejde, hvor du kan gøre brug af din faglighed? Så bliv en del af Landsforeningen for Børn og Forældre
Vi søger løbende frivillige, der brænder for at hjælpe børn og deres familier. Som frivillig i Landsforeningen for Børn og Forældre er du med til at gøre en stor forskel for børn og forældre, der søger støtte og hjælp i forbindelse med skilsmisse eller samlivsophør. Udover at du er med til at gøre en kæmpe forskel, bliver du som frivillig hos os også en del af et netværk af mennesker med en bred vifte af tværprofessionelle baggrunde, som naturligt sparrer med hinanden om at løse problemstillinger i fællesskab.
Hvad laver man som frivillig?
Som frivillig i Landsforeningen for Børn og Forældre kommer du til at arbejde med:
- Rådgivning og bisidning
- Du kan også blive tilknyttet et af vores projekter
Som frivillig rådgiver er du med din faglige baggrund med til at rådgive skilsmisseramte familier, der har brug for råd og støtte – det kan være alt fra spørgsmål omkring samværsordning til juridisk rådgivning. Som frivillig bisidder får du mulighed for at komme med i eksempelvis Familieretshuset som støtte og opbakning. Som bisidder får du et bisidderkursus gennem Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
Du vil som frivillig blive grundigt oplært i vores koncept, og du vil få relevant kompetenceudvikling og supervision gennem hele forløbet.
Hvem søger vi?
Da vores rådgivning tager udgangspunkt i fagprofessionel rådgivning, ser vi gerne, at du er under uddannelse/uddannet som socialrådgiver, lærer, jurist, pædagog, sygeplejerske, SOSU eller lignende. Derudover har du:
- Gode egenskaber til at samarbejde tværfagligt
- Mulighed for at tage 1-2 vagter i måneden
- Mulighed for et længerevarende samarbejde
- En ren straffeattest
- Børneattest
Til gengæld får du et sted at vokse fagligt og socialt, dokumenteret erfaring du kan skrive på CV’et og et godt netværk af mennesker med forskellig faglighed.
Vil du være frivillig?
For at blive frivillig i Landsforeningen for Børn og Forældre, skal du sende en ansøgning til
I din ansøgning fortæller du lidt om dig selv, din faglige baggrund, hvorfor du ønsker at være frivillig hos os og hvilken afdeling, du gerne vil være tilknyttet.
Du er også velkommen til at ringe på telefon: +45 8862 6062 for at høre mere om at være frivillig hos os.
Kontaktoplysninger
Tankedraget 7, 4. sal 9000 Aalborg
Praktisk information
Kontingent og medlemskab:
- Engangsbetalinger på betalte ydelser.