Osteoporoseforeningen – lokalafdelingen Nordjylland
Om os
Osteoporoseforeningen i Nordjylland er aktiv i Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner. Vi arbejder for, at færre får knogleskørhed, og at mennesker med knogleskørhed får et bedre liv.
Vi tilbyder alle med knogleskørhed og deres pårørende støtte og rådgivning til at leve et godt og aktivt liv med knogleskørhed og adgang til fællesskaber med andre i samme situation.
Vi støtter forskning til gavn for patienter med knogleskørhed og forskning som afsæt i udvikling og implementering heraf, både nationalt, regionalt og kommunalt. Vi arbejder ud fra følgende 4 kerneværdier:
Nærværende og omsorgsfulde: Vi har mennesker i centrum. Vi lytter, støtter og tilbyder et fællesskab.
Åbne og lyttende: Medlemsdemokrati, frivillighed og dialog er vores fundament, så ved at være synlige og i dialog gør vi det let og meningsfuldt at engagere sig i vores fælles sag.
Troværdige og relevante: Grundlaget for vores indsatser er veldokumenteret viden og sundhedsfaglige anbefalinger. Vi arbejder for langsigtede resultater, der gør en forskel for den enkelte og for det samfund, vi er en del af.
Respektfulde og favnende: Vi kommunikerer målrettet og er lydhøre over for andres erfaringer og holdninger.
Aktiviteter
Vi tilbyder rådgivning og viden til dig, der er ramt af knogleskørhed. Du kan læse om vores rådgivere og rådgivningstelefonernes åbningstider her: Personlig rådgivning – få hjælp til et godt liv med knogleskørhed - Osteoporose-f.dk
Vi arrangerer også aktiviteter så som temaaftner, vandgymnastik, gåture, foredrag og meget mere.
Få et overblik over foreningens aktiviteter her: https://www.osteoporose-f.dk/arrangementer/?region=region-nordjylland
Vil du være med?
Som medlem af Osteoporoseforeningen får du adgang til rådgivning og arrangementer, og du vil modtage vores populære medlemsblad Knogleskør 4 gange om året. Derud over er du med til at støtte forskning og hjælpe andre. Klik på linket her og læs mere om fordelene og om, hvordan du tilmelder dig: https://www.osteoporose-f.dk/stoet-os/bliv-medlem/.
Du kan også engagere dig som frivillig i Osteoporoseforeningen. Frivilligarbejdet handler bl.a. om at udbrede kendskabet til knogleskørhed, både i befolkningen og blandt sundhedsprofessionelle. Det gøres eksempelvis via afholdelse af arrangementer og foredrag.
Du er velkommen til at kontakte lokalafdeling Nordjylland eller landssekretariatet, for at høre mere om det at blive frivillig hos Osteoporoseforeningen.
Kontaktoplysninger
Sandgraven 6, 9530 Støvring
Praktisk information
Landsforeningen:
86 13 91 11
Kontingent og medlemskab:
- Enkeltperson: 275 kr./år.
- Pensionist: 200 kr./år.
- Husstand: 325 kr./år.
- Pensionist husstand: 225 kr./år.
- Studerende: 200 kr./år
Særlige forhold:
Mulighed for uforpligtende telefonsamtale med lokalformanden